Originale Kunst Indgraveringer Til Salg
Mezzotint (også kaldet sortekunst) er en særlig form for kobberstikkunst. Ved sortekunst bliver kobberpladen gjort ru, indtil dens overflade er ensartet kornet. Med et skrabejern glattes derefter de partier ud, som i aftrykket skal angive omrids eller være lyse. Billedet fremtræder ved mødet mellem dybe fløjlssorte og lette silkegrå toner.
Sortekunst er opfundet af den hessiske officer Ludwig von Siegen (ca. 1610-ca. 1680), der 1642 udførte det første sortekunstblad, portrættet af landgrevinde Amalie af Hessen. Sin hemmelighed om den nyopfundne metode meddelte Siegen til prins Ruprecht af Pfalz (1619-82), igennem hvem sortekunst blev udbredt i England, ligesom den også efterhånden nåede udbredelse i bl.a. Holland og Tyskland
Koldnålsradering eller tørnålsradering er en grafisk dybtryksteknik teknik, hvor der i modsætning til radering ikke ætses i trykpladen, men ridses streger direkte i pladen med en nål. Stregerne i pladen fyldes med trykfarve, hvorefter farven på pladen tørres af med gaze eller lignende og til slut med hånden. Pladen dækkes med et lag fugtet papir og flere lag filt, hvorefter det hele køres igennem en trykpresse med stålvalser. Papiret presses ned i stregerne og påføres farve.