Linoleumstryk Til Salg
Linoleumstryk (også kaldet linoleumssnit) er en enkel grafisk trykteknik. Samtidig er det betegnelsen for selve aftrykket eller billedet.
Der trykkes fra en linoleumsplade, hvori der er skåret fordybninger omkring et motiv. Traditionelt trykkes med én farve, oftest sort på hvidt papir, men der kan sagtens indgå op til flere farver i trykket.
Teknikken hører under højtryk, som er en af tre hovedkategorier indenfor det grafiske område. Således er det pladens højtliggende partier der afsætter trykfarven på papiret, ligesom med et stempel, mens de bortskårne områder forbliver hvide eller ufarvede i trykket.
Linoleumstryk har tit et kontrastfuldt udtryk, med klart definerede motiver og konturer. Oftest i samspil med mere tilfældigt udseende farvestænk de steder, hvor der er skåret i pladen.
Teknikken udspringer af træsnittet, den ældste af de grafiske metoder, som kom til Europa fra Asien i 1300tallet. I sammenligning med med den ældre teknik giver linoleumstryk relativt ensartede farveflader uden træets struktur som en del af udtrykket.